Forløbet er tænkt som et tværfagligt temaprojekt på en uges varighed, hvor eleverne gruppevis kan arbejde selvstændigt med emnet Praksis i virksomheden, hvor de skal besøge en virksomhed. I forløbet har eleverne stor indflydelse på hvilke emner, de vil arbejde med. Forløbet kan anvendes som et led i skolens uddannelsesspecifikke fag i samspil med andre tværfaglige temaprojekter, men kan også blot anvendes som et almindeligt tværfagligt temaforløb. Temaerne i forløbet har relevans for alle fem uddannelsesretninger (Detail, Handel, Kontor, Event og Finans).